Paradentosebehandling

Paradentose rammer ca. 50 % af befolkningen. Det er således et stort problem og er ofte årsagen til, at tænder mistes.

Paradentose er en bakteriesygdom, hvor bakterierne sætter sig i tandkødet rundt om tanden. Man får så en tandkødsbetændelse, der kan udvikle sig til paradentose, hvis betændelsen ikke behandles.

 Pa1

 Pa2

Ofte er paradentose smertefrit i lang tid. Først når betændelsen er trukket så langt ned omkring tænderne, at de bliver løse, får man som regel tegn fra det.

Det første symptom på paradentose er som regel blødende tandkød eller rødt og hævet tandkød. For at forhindre at paradentosen udvikler sig, skal man sørge for at holde en god mundhygiejne og få sine tænder regelmæssigt renset og specielt få renset i de dybe tandkødslommer.

Det er derfor vigtigt at få tænder og tandkød undersøgt regelmæssigt, sådan at det er muligt at gribe ind hurtigt, hvis der er tegn på paradentose.

Røntgenbilleder kan også bruges til at diagnosticere paradentose.