Parodontitis
Parodontitis rammer ca. 50 % af befolkningen. Det er således et stort problem og er ofte årsagen til, at tænder mistes.
Parodontitis er en bakteriesygdom, hvor bakterierne sætter sig i tandkødet rundt om tanden. Man får så en tandkødsbetændelse, der kan udvikle sig til parodontitis, hvis betændelsen ikke behandles.
Ofte er parodontitis smertefrit i lang tid. Først når betændelsen er trukket så langt ned omkring tænderne, at de bliver løse, får man som regel tegn fra det.
Det første symptom på parodontitis er som regel blødende tandkød eller rødt og hævet tandkød. For at forhindre at parodontitis udvikler sig, skal man sørge for at holde en god mundhygiejne og få sine tænder regelmæssigt renset og specielt få renset i de dybe tandkødslommer.
Det er derfor vigtigt at få tænder og tandkød undersøgt regelmæssigt, sådan at det er muligt at gribe ind hurtigt, hvis der er tegn på parodontitis.
Nogle patienter er i risiko for at udvikle parodontitis. F.eks. hvis du...
- Er ryger
- Har sukkersyge
- Har nedsat immunforsvar
- Er arveligt disponeret
- Har dårlig mundhygiejne
- Er overvægtig
Røntgenbilleder kan også bruges til at vurdere sværhedsgraden af parodontitis.
Hvis du har spørgsmål vedr. parodontitis er du velkommen til at kontakte os.
Få en tid til din behandling
Kontakt os allerede i dag – så du kan bevare dine tænder sunde og flotte