Implantater Herning Tandlaege

Implantater

Hvis en tand mangler eller mistes, kan man ofte erstatte den ved hjælp af et implantat.

Et implantat er en titaniumskrue, som sættes fast i knoglen i stedet for den manglende rod.

Efter en ophelingsperiode kan man på titaniumskruen montere en keramikkrone, og man har således fået en ny tand uden at berøre nabotænderne. Implantater kan bruges, når der mangler en tand, men flere implantater kan isættes, hvis der mangler flere tænder.

Tryklåsprotese
Hvis man har protese, kan implantater bruges til en såkaldt tryklåsprotese, som er meget mere stabil og giver en meget bedre komfort end en helprotese. En tryklåsprotese skal man løsne og tage ud morgen og aften i forbindelse med tandbørstning.

Fuldbro
Implantater kan også give dig fastsiddende tænder igen, hvis du i dag har helprotese. Ofte indsættes 5 eller 6 implantater i den tandløse kæbe og herpå monteres samme dag en midlertidig bro, så protesen ikke længere skal bruges. Efter indheling af implantaterne i knoglen fremstilles en permanent bro, som føles og fungerer som ens egne fastsiddende tænder.

Som altid gennemgås behandlingsplanen grundigt, efter at der er foretaget undersøgelse af mundhulen og taget scanningsbilleder af kæbeknoglen. Ligeledes gennemgår vi økonomien grundigt, inden et sådant behandlingsforløb sættes i gang.

Hvis du har spørgsmål vedrørende implantater er du velkommen til at kontakte os.

Få en tid til din behandling

Kontakt os allerede i dag – så du kan bevare dine tænder sunde og flotte